Momsregistrering – hvornår?
Om din virksomhed skal momsregistreres, afhænger af virksomhedens omsætning. Alle virksomheder med en årlig omsætning på over 50.000 kr. skal momsregistreres. Husk, at det er omsætningen og ikke din fortjeneste, der er afgørende.
Det kan være klogt at lade være med at vente, til du allerede har solgt for 50.000 kr. På den måde kan du nemlig drage fordel af at kunne fratrække momsen på dine investeringer.
Selvom du ikke omsætter for over 50.000 kr. om året, kan der være fordele i alligevel at blive momsregistreret. Det gælder for eksempel, hvis du sælger til andre momsregistrerede virksomheder.
Momsfritagelse
Nogle brancher kan fritages for moms. Det gælder virksomheder, der sælger såkaldte momsfri ydelser, såsom sundhedsbehandlinger, salg af ejendom, kunst og finans. Her vil virksomheden typisk skulle betale en lønsumsafgift i stedet; en afgift af virksomhedens lønsum og overskud.
Handler du med udlandet, gælder der andre momsregler. Hvis du sælger en vare eller en ydelse til en udenlandsk virksomhed, vil du som udgangspunkt være fritaget for dansk moms. Momsreglerne ved handel med udlandet afhænger dog af flere ting, fx om du sælger til private kunder eller virksomheder, og hvilken type vare eller ydelse, du sælger.
Har du brug hjælp med moms, registrering af moms eller lignende, kan Matrix Support altid hjælpe. Kontakt os i dag og hør hvordan.