Det siger Fog om samarbejdet
Generelt har Johannes Fog været ovenud tilfredse med samarbejdet.
Økonomidirektør, Mads Hvelplund, udtaler:
”Vi kan klart anbefale løsningen og tror, at der er et endnu større potentiale for at sende udvalgte opgaver til Matrix Support”.
Ifølge salgskonsulent, Oliver Winther Chatham, har outsourcing også påvirket arbejdskvaliteten positivt:
”Det (at have 2 medarbejdere fra Litauen) har ændret meget ved arbejdsglæden. Det har gjort en stor forskel. Har gjort tingene 100 gange nemmere og hurtigere”
Hør mere om, hvordan Fog derudover har gavn af at outsource til Matrix Support nedenfor.
Høj kvalitet i højt tempo
Noget af det, Fog først og fremmest fremhæver som en fordel ved outsourcing, er den høje kvalitet og effektivitet, der bliver leveret:
”Opgaverne bliver løst i et godt tempo. Det tager kortere tid for sælgerne at sende opgaven over til de litauiske medarbejdere end selv at lave det. Hvor det typisk ville tage sælgeren 45 min. til en time at løse den, tager det dem i Litauen kun et kvarter til en halv time”
– Per Nyboe, IT-konsulent
Fogs økonomidirektør, Mads Hvelplund, forklarer, at outsourcing:
“frigiver tid til sælgernes primære opgaver og sikrer en meget høj ensartet kvalitet i arbejdet”.
Om de to Matrix Support-ansatte fra Litauen, Egle og Alvita, siger finance business partner, Louise Starup:
”Jeg er aldrig i tvivl om, hvor jeg har dem. De er altid super kompetente, grundige og lynhurtige”.
Endelig forklarer IT-Konsulent, Per Nyboe:
”Det er en fordel af have to eksterne til at tage sig af det. På den måde kan Fog opsætte nogle retningslinjer og systemer, de gerne vil have medarbejderne til at arbejde under, hvor tingene bliver gjort på en bestemt måde. De løser opgaverne hurtigt og effektivt. Antallet af fejl er væsentligt mindre. De er mere strukturerede og stringente”.
Mere tid og overskud
Foruden et outsourcing-team med effektive og dygtige medarbejdere kan virksomheder, ifølge Fogs ansatte, også få står gavn af den ekstra tid og overskud, outsourcing giver:
”Fog har kunnet udnytte sit eget personale bedre ved at frigøre dem for nogle af de rutineopgaver, de sad med, som ikke er verdens mest spændende at taste. De vil helst bare sælge. Ved at overdrage opgaverne har sælgerne fået mere tid til det, der er deres primære opgaver – lave salg”
– Per Nyboe, IT-konsulent
Ifølge Oliver Winther Chatham, salgskonsulent, giver det:
”Mere tid til sælger, mere tid til at være til stede. Det hjælper til at styrke den personlige relation til kunder, at vi har mere tid og overskud”
Også finance business partner, Louise Starup, konkluderer, at:
”Det har sparet vores salgspersonale for meget tid”
At tage outsourcing-springet
Det kan måske virke grænseoverskridende at skulle uddelegere nogle af virksomhedens aktiviteter til en ’fremmed’ virksomhed. Men med de gevinster og fordele, der kan være ved outsourcing, bør du måske alligevel overveje det. For salgskonsulent, Oliver Winther Chatham, er det et spørgsmål om vaner:
”Det handler om at ændre vaner. For det er indiskutabelt, at det ikke er en effektivisering af arbejdskraft – rigtig meget”
En bekymring kunne også være, om ens kunder vil bemærke, at arbejdet pludselig bliver udført af andre, end de er vant til. Men ifølge finance business partner, Louise, er det ikke noget problem:
”Kunden mærker ikke, at det ikke kommer direkte fra os (som kan være nogens bekymring)”
Har Fogs erfaringer fået dig til at overveje outsourcing? Så er du velkommen til at kontakte os og høre mere, eller du kan læse mere om outsourcing lige her.